SÅ KOM JEG NED PÅ JORDEN IGEN!

Nu ”troede” jeg at solen kun skulle skinne fra morgen til aften på denne tur, men sådan er det jo ikke, og man ved det godt.!
Jeg kørte en fantastisk tur langs Dordognefloden hel vejen til Bordeaux i dejligt solskin og der er nu noget over de små gamle franske byer, som jeg ikke kan stå for. Det er ligesom tiden står stille og de lever deres eget stille liv uden de store bekymringer om verden uden om. Jeg bliver aldrig træt af de byer, og ser hele tiden noget nyt.
Fra Bordeaux tog jeg hovedvejen syd på – 170 km. Her sker der noget Frankrig bliver fladt – kedelig – store marker – masser af nåleskov og ingen små byer – man føler sig hensat til de store svenske vejstrækninger og ikke et farverigt Frankrig.
Men så begyndte det også at regne, og det hjalp jo heller ikke på opfattelsen af dette område.
Jeg ankom kl. ca. 14.30 til campingpladsen, der ligger ca. 1 km fra stranden mellem Biaritz og St. Jean de Luz. – temperaturen var faldet til omkring 15 grader og jeg var startet i solskin og 25 grader. Korte ærmer og bukser – og så regnvejr. SURT. Hundene var våde og skulle ind i campingvognen, og så bliver de altså store og fylder meget. Alt føles snavser og vådt – så man skal lige tage sig sammen – for så galt er det altså heller ikke!!!.
I en tørvejrsperiode var jeg ude med hundene og så kunne jeg se Pyrenæerne i det fjerne og husene har skiftet karakter. Fra de gule huse er alle huse her kridhvide og alle har rødt tegltag. Skodderne er ikke lukkede – og vinduer og døre er enten røde eller blå. Nogle af husene har kunstigt bindingsværk i samme farve.
Jeg var et smut henne og handle lidt og så stranden og havet. Surfernes paradis kaldes det.
Jeg mærker også at jeg nu er tæt på den spanske grænse – Meget står både på fransk og spansk og jeg forstår ikke en noget som helst.

SELVFØLGELIG KAN DET REGNE I FRANKRIG - men!

Pludselig uden forvarsel kom det! - et par voldsomme tordenskrald og lidt efter et voldsomt uvejr, hvor det blæste op og begyndte at regne. En typisk tropisk regn – voldsom og vild, med masser af regn – men efter 5 minutter tørvejr igen og solen kommer tilbage . Dejligt. Så skal der rydes lidt op – markisen havde samlet en del vand og nåh ja, så blev jeg våd!!!! Ikke alt var kommet i dækning for det pludselige regnskyld.
Efterhånden har jeg fået vendt hver en historisk sten i dette område og må nok videre – men her er skønt! Og temperaturerne er ikke de bedste i baskerlandet
Jeg har netop set et en hel familie, som var kørt fra Holland i morges og som skulle flytte ind i et af EUROCAMPS telte. Helt vilde børn vrimlede ud af bilen for at se hvor de skulle bo. Dejligt at se den glæde. Jeg tror ikke de blev skuffet. Jeg har snakket lidt med en af de unge piger ( hun kommer fra Tyskland), som står for Eurocamp her på pladsen og set et af teltene. Det ser faktisk velordnet og godt ud. De har det hele og hvis så vejret er med, så kan det da ikke blive meget bedre. Jeg er faktisk blevet lidt glad for at lave mad. I dag fik jeg kylling med ris og brød, og nu sidder jeg med lidt rødvin og fødderne bliver varmet af 2 hunde, der helst skal ligge ovenpå dem, når jeg sidder i campingvognen og skriver. Og netop nu er der kommet endnu en familie og flyttet ind i det andet telt jeg kan se fra min plads. Samme historie – glade og forventningsfulde børn. Skønt – derfor er det godt at campere.

FRA VINMARKER TIL FOIS GRAS

Det kunne også være fra roderi til paradis. Jeg var kørt til Emilion campingpladsen i Petit Palais, lidt uden for Lussac, fordi der i bogen stod, at den havde en første klasses restaurant med fine vine. Men intet var som der stod i bogen. Ejeren havde forladt stedet, og de nye ejere stod med et fallitbo, som de havde overtaget for 14 dage siden. Men de var flittige og det skal nok blive godt. Efter 3 dage med vinmarker og god vin forlod jeg Emilion og drog videre op ad Dodognefloden til campinpladsen LE PARADIS, og det var et paradis. Jeg har aldrig boet på en så veldrevet og flot campingplads. Her er alt, så man skulle tro man boede på et 1. klasses hotel. Alle er venlige og der er masser af plads. Blomster og palmer overalt. Bar og restaurant, svimmingpools o.s.v.
Jeg er i Det sorte Perigod. Her hedder det forhistorisk tid. Her liger borgene intakte på stribe. Her er hulerne hvor vor meget tidlige forfædre har boet og malet på væggene i Lascaux ca. 15.000 år før Kristus. Men her er også frodigt og grønt, og så er der jo Fois Gras, som de stopfodrede ænder/gæs leverer, inden de ender som confit de canard eller måske som patè. Fois Gras er den rå lever kun tilsat lidt salt og peber inden den henkoges.
Man kører fra den ene mere spændende by end den anden, men hovedbyen er Sarlat – spændende men meget turistet. Jeg synes at to små byer langs Dordognefloden, hvor husene er hugget ind i klippen eller klistret udenpå er de mest spændende. Beynac-Et-Cazenc og La Roque- Gageac. De ligger lige ned til Dordognefloden, hvor man kan komme ud at sejle med med noget der måske skal ligne skibet som Johnny Depp kommer sejlende i til byen i filmen: ”Chokolat.”
Det er fortsat meget varm. Selv franskmændene er overrasket over den meget tidlige ”hedebølge”.
Til gengæld siger de jeg har talt med, som er på vej hjem fra Spanien, at de har oplevet sneslud og frostgrader om natten i det nordlige Spanien. Så jeg venter lige lidt med at tage til den spanske grænsen ved Biarritz – St-Jean-de-Luz.
Det fortalte nogle hollændere, der inviterede mig på kaffe og whisky. De rejste med deres stor hund ( en lille hest) en ”Great Dane”.
I dag onsdag har jeg været på marked i den nærliggende by. Markedet var stort og fyldte hele den lille by. Her var boder med alt lige fra stoppenåle til frisk fisk. Herligt at gå og snuse.
Jeg får taget en masse billeder, så det er et lille udpluk I får her på bloggen.
Billedernes kvalitet svarer ikke til hvordan de i virkeligheden er, men de er sat meget ned i pixelstørrelse af hensyn til at de skal på nettet og det koster penge pr. Mbyte.

VINMARKER OVER ALT.

Efter badestrandene er jeg nu flyttet ca. 200 km. sydpå . Jeg er midt i Bordeaux-området. Der er bare vinmarker overalt og det vrimler med skilte med alle de kendte og ukendte Châteauér, som vi kender fra vinflaskerne. Mest charmerende er naturligvis St. Emilion. En fantastisk by, der naturligvis bærer præg af at alle turister skal til byen. Men de stejle gyder og de ældgamle huse er ægte nok og man kan ikke lade være med at købe et par gode flasker Emillionvin.
Billedet af torvet er taget på taget af en romansk kirke, som er hugget ind i klippen.
Det var ellers store vaskedag. Alle underbukserne osv fik en tur. Den officielle varme er 29 grader. Dagene flyver af sted, når man gerne vil opleve.
I morgen søndag skal jeg se cykelløbet: Amstel Gold Race.

ATLANTERHAVSKYSTEN - Châtelaillon Plage

Så er jeg kommet ud til kysten og oplever virkelig at sommeren er i gang.
Folke bader, hygger sig på restauranterne og husene er kridthvide og klar til sommerens rykind.
Chili og Malou skulle naturligvis til La Rochelle og vakte naturlig opsigt da de sad på havnen og så sig omkring.
De to tårne på begge side af indløbet til havnen bevogtede tidigere byen for uvedkommende indtrængen. Man spændte simpelthen en kæde ud mellem de to tårne. I dag er La Rochelle en rigtig turistby og allerede nu var alle fortorvscafeerne ( og der er rigtigt mange af dem) stopfyldte.
På vej tilbage var det muligt at køre helt nede langs kysten.
Kysten er præget af at den bruges som badestrand, men når det er lavvande er det østerindustrien der besætter strandene.
En morgen jeg gik med hundene oplevede jeg en sand folkevandring – alle iført gummistøvler og medbringende en spand. Alle var på vej ud for at samle østers op. Vandet trækker sig så hurtigt tilbage at man nærmest kan gå og samle dem op inden de forsvinder ud i havet.
Pladsen jeg ligger på, er nu styret af tredje generation, men alle generationer er med. De ældste hygger sig med gæsterne, medens de andre må arbejde.
Jeg tog nogle billeder af pladsen og printede dem ud i A4, som de blev meget glade for, og jeg fik straks ved afrejsen en flot GUL t-shirt og mange ønsker om en god tur og at jeg endelig skulle komme tilbage.

ON THE ROAD AGAIN !

Søndag morgen forlod jeg Paris uden problemer på motorvejene. Godt jeg har ”Else” til at hjælpe til. Jeg fandt pladsen, der er ledet af et engelsk ægtepar, hvilket pladsen også bar præg af. Nydeligt overalt. Jeg kom så hurtigt jeg kunne på plads, så jeg kunne tænde fjernsynet og følge cykelløbet Paris-Roubaix. Og det blev ligeså så spændende som jeg havde forventet, og det blev ikke dårligere af at det var Stuart O’Grady fra CSC der vandt.
Mandag tog jeg ind til Poitiers og gik en tur i centrum. Byen er stærkt præget af at være en af de ældste byer i Frankrig. Bygninger af alle slags findes og klumpes sammen, så midtbyen er et mylder af smalle gader, som er svær at finde rundt i. Byens romanske kirke Notre-dame-la Grande med et utal af skulpturer er de vældig stolte af. Indvendig er alle søjler, vægge og loft fyldt med vægmalerier i moderne mønstre og farver, men alle er de oprindelige.
Poitiers er nok mest kendt for ”FUTURESCOPE”, som jeg egentlig havde regnet med at besøge. Men da jeg så hvad det egentlig var, besluttede jeg mig for at vente til jeg måske en gang kan besøge forlystelsesparken med nogle børn.
Om aftenen havde jeg en lang snak med et engelsk pensionistpar, som var på vej hjem fra en måneds rejse i Spanien. Vejret havde ikke været godt kunne de fortælle. Solen var først stået ordentlig op, da de skulle hjem. De påstod, at jeg talte godt engelsk, hvilket jeg ikke rigtig forstår. Men de må jo have forstået mig.
I dag tirsdag er jeg kørt til en lille badeby lidt syd for La Rochelle. Pladsen ligger helt ud til stranden, hvor nogle bader, når det er højvande og der hentes østers når der er lavvande.
Hundene vækker almindelig opsigt, og bliver klappet mange gange. Men de opfører sig også pænt.
Dagligdagen kører fint med mange ture og gøremål.

I PARIS UDEN AT VÆRE I PARIS!

Ja, det er rigtigt. Vi har ikke været inde i Paris, men har i stedet opholdt os i området hvor campingpladsen ligger. Vi har gået lange ture og nydt det dejlige vejr. Og jeg har forberedt mig på at Annette skulle hjem i dag lørdag.
Vi var i går ude for at se hvordan man kom til det rigtige sted i den voldsomt rodede Charles De Gaulle lufthavn. Godt for det – for der var byggerod alle steder.
I dag lørdag stod vi tidligt op og morgendisen lå henover campingpladsen.
Kl. ca. 8.30 kørte vi til lufthavnen og Annette fik booked sig ind og gik igennem sikkerhedstjekket. Så jeg kørte hjem.
Resten af dagen har jeg ventet på, at nu var hun hjemme i god behold.
Der er lidt kriller i maven, da jeg nu er alene med hundende. Jeg skal lige vende mig til det og finde en ny dagsrytme.

12. APRIL OG KUN 2 DAGE TIL ANNETTE FLYVER HJEM.

Vi er nu ankommet til Paris og ligger på en campingplads ca 10 km fra lufthavnen Charles De Gaule, hvorfra Annette skal flyve hjem på lørdag.
Vi kørte fra La Baule til Angers. En meget spændende gammel by, som er tydelig præget af at der i byen er 2 universiteter. Der er masser af unge mennesker og meget forskellige typer på alle byens cafèer. Men byen er også præget af et kæmpemæssigt slot omgivet af en ringmur med 17 tårne. Frankrigs største fæstningsværk.
I dag onsdag havde vi bestemt os for at kørte langtsomt langs LOIRE indtil ORLEANS, hvorfra vi tog mortorvejen til Paris og Campingpladsen.
Turen langs Loire var fantastisk flot. Loire flyder langtsomt i sit brede forløb. Man kører meget tæt på floden og vi gjorde holdt op til flere gange. Floden er lavvandet og derfor sejles der i små fladbundede hjemmebyggede både på floden. I klippevæggen langsfloden bor folk. Et underligt syn, da lejlighederne er hugget ind i klippen, så kun en terrasse og et par vinduer og en dør viser, at her bor der altså nogle mennesker i 2007. Men alligevel utrolig charmerende.
Når man følger Loirefloden tæt kommer man igennem alle de kendte hvidvinsområder: Muscadet, Anjou, Samur og Vouvray osv.
Kl. ca. 17.00 ankom vi til pladsen ved Paris.

DET VRIMLER MED FRANSKMÆND PÅ PÅSKEFERIE

Huset stod der endnu – ganske som dengang. Det er helt underligt at se det. Jeg havde lyst til blot at gå ind af døren og hente nøglen til lejligheden.
Vi gik i stedet langs klippekysten som jeg har gjort mange gange. Det var lavvande og folk gik og samlede muslinger.
Chili og Malou fik mange anerkendende klap og havde det godt på turen langs klipperne.
Inden turen til huset havde vi været i Guérande og set byen og bagefter ud gennem området med alle salthaverne.
Til slut kørte vi langs strandpromaden i La Baule. Masser af mennesker. I morgen vil vi gå turen langs promaden og se på alle de unge, de rige og de smukke, som har indtaget La Baule.
Jeg glemte at fortælle at der var en pakke, som jeg skulle åbne i dag. Påskedag
Jeg har fået en hel masse pakker af børnene ( Cathrine,Danny, Nikolai og Andreas) som jeg skal åbne undervejs.
I dag var pakken fyldt med påskeæg, påskeharer, påskeøl m.m.
Dejligt.

LA BAULE, LE CROSIC, BATZ SUR MER - SYDBRETAGNE

Nu er det næsten sommer. Her er over 22 grader – ingen vind og en blå skyfri himmel. Bretagne viser sig fra sin allerbedste side.
I går aftes var vi i Le Crosic elle lille havneby for at spise. Naturligvis skulle vi prøve ”FRUIT DE MER” - alt godt fra havet. Vi fik et stort fad fyldt med forskellige skaldyr. krabber, østers, muslinger af forskellig slags, rejer og jomfruhummer m.m. På bordet forskelligt værktøj til at skaffe sig adgang til allerbedste i skaldyrene. Dertil en god Muscadet og godt hjemmebagt brød og citron, sennepsmayonnaise og hvidløgsmarinade.
Heldigvis var indehaveren utrolig flink og viste os hvordan vi fik det allerbedste frem i krabbens mave og klør. Mon det var krabbehjerne vi spiste? Nå det smagte faktisk fantastisk godt.
I dag lørdag har franskmændene fået Påskefri. Man fejrer ikke skærtorsdag og langfredag. Utrolig mange tager til stranden og de små byer vrimler med ”ferieglade” franskmænd.
I morgen skal vi besøge GUÉRANDE - en lille by omgivet at en voldgrav og en høj mur .Vi skal også ud i området med saltsøerne, hvorfra den efter min mening bedste salt i verden kommer SEL de GUÉRANDE. En meget grov salt som holder sig fugtig lang tid.
Vi skal også ud at gå langs klipperne og opleve højvandet og så skal vi naturligvis og ud at se HUSET i Batz Sur Mer. Huset havde min bror sammen nogle venner købt og lavet om til lejligheder. Huset hvor jeg i 14 år havde en lejlighed i efterårsferien og nød at komme ned til og få den sidste sommersol og varme.
Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i det hus og kom til at kende området rigtigt godt. Det er derfor rigtigt godt at komme tilbage til sydbretagne.

SOLEN SKINNER OG DERER 20 GRADER

I dag torsdag den 5. april er det Emilies fødselsdag. Hun bliver 2 år.

Et KÆMPE tillykke fra os.

Vi kom til Portorson tirsdag. Vi bor på en helt fantastisk plads med mange fine faciliteter og en hel dyrepark med kaniner, heste, får, lam, høns, ællinger og meget mere. Der er rigtig kræset for børn i alle aldre.
I går var vi langs Bretagnes nordkyst og så Europas største tidevandsforskel på helt op til 15 meter. Så fiskerbådene lå på bunden og ventede på, at der igen skulle komme vand under kølen. Der her man dyrker østers i stor stil, og vi undlod da heller ikke at få et fad fyldt med østers og lidt kold Muscadet vin i en charmerende lille fiskerby på vej til St. Malo. St. Malo er en gammel fæstningsby med smalle gader og en stor mur omkring hele den gamle bydel.
I dag skal vi til Mont Saint Michel – Frankrigs mest besøgte turistattraktion efter Paris. En lille klippeø med en stor klosterkirke bygget ind i klippen

ET KVARTER FORSINKET !

Et kvarter forsinket kom vi af sted. Isen skulle lige fjernes fra ruderne. Underligt når man senere på dagen kørte i 20 graders varme. Vi nåede Hamburg kl. 12. Men det var en hård dag. Vi ankom sent til pladsen i Holland efterat have kørt 798 km.

Søndag kørte vi lidt omkring og så Hollands mange kanaler.

Mandag morgen startede vi kl. 9.00 og havde besluttet os for ikke at køre så langt. Vi fandt en rigtig hyggelig plads ved AMIENS. Meget ude på landet.

I morgen fortsættes mod St. Malo.

Vejret er fantastisk. 20 - 2 grader og skyfrit.