PÅ VEJ TIL BARCELONA

Efter 6 dage i Madrid startede turen mod Barcelona. Jeg er spændt på om Barcelona bliver ligeså god en oplevelse som Madrid. Der ca. 650 km. til Barcelona. Jeg havde bestemt mig for at køre til Zaragosa og se hvorledes forberedelserne til verdensudstillingen i 2008 så ud. Byen lignede en kæmpestor byggeplads. Så det blev intet stop der. I stedet kørte jeg til en campingplads ved en sø i ved RIO EBRO floden: LAKE CASPE. Et dejligt naturområde. Pladsen tilbyder alle former for søsport og fiskeri. Det sidste virker let. Der er så mange fisk at det ligefrem plasker imellem sivene. En ting har undret mig. Man møder utrolig mange hollændere på pladsen, få tyskere i autocampere og så spanierne og nogle få franskmænd, men aldrig nogle fra Skandinavien.
Temperaturen er steget til omkring 29 grader og blå himmel, og da der er dejlig fredeligt og hyggelig på pladsen haster det ikke med at komme til Barcelonas storbyjungle. Så jeg bliver her og hygger mig.
På vejen fra Madrid tog jeg nogle billeder af landskabet, som hele tiden skifter karakter. Jeg kører jo på den spanske højslette. Nogle vidtstrakte marker og andre steder sandjord. Man møder TYREN på højdedragene og den er flot.

GUERNICA OG TYREFÆGTNING

GUERNICA OG TYREFÆGTNING.
Begge ting er unødvendig død og lemlæstelse. I går gik jeg blandt meget andet på Museum. Jeg skulle se Picassos Guernica, som vi var mage der købte da Minerva produktion i 60,erne begyndte at lave flotte reproduktioner af verdenskunst. Jeg tror Picassos billede var det mest populære blandt unge, da der også lå et politisk budskab i at have det billede. Billedet er et protestbillede mod den spanske borgerkrig. Det er malet i 1937 samme år hvor den lille baskiske by GERNIKA-LUMO blev sønderbombet. Det skulle udstillet i PARIS. Men Picasso forlangte at billedet først skulle tilbage til Spanien, når der var indført demokrati. Intil da hang billedet i New York. Først i 1981 kom billedet til Museo Nacinal Centroi de Arte Reina Sofia i Madrid. Når man ser det billede kan jeg godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kørte til byen på vej til Bilbao. Men jeg kan jo ikke se alt.
På museet synes jeg ellers bedst om Miros mange billeder og den kendte flotte skulptur i gårdhaven. Museet er eller meget specielt. Idet man kun kan komme til de forskellige etager ved at benytte de udendørs glaselevatorer.
Det blev også til endnu et besøg på Plaza Mayor, nu da vejret var bedre. I dag lagde jeg mærke til den noget vovede facade på Casa de la Panaferia.
Og så skulle jeg til tyrefægtning klokken 19. Jeg tog hjemmefra i meget god tid, men det kunne jeg se at det havde alle de andre også. Et mylder af mennesker valfartede til: PLAZA DE TOROS DE LAS VENTAS, der ligger lidt ”udenfor” byen. Selve bygningen er ganske flot. Den blev bygget i 1929, da den gamle brændte. Det er Spaniens største og vi var vel mindst 10.000 mennesker for der var fuld hus. Det er et heldigt tidspunkt at være i Madrid, hvad angår tyrefægtning. For under festivalen: SAN ISIDRO FIESTA er der tyrefægtning hver aften og derfor også mulighed for at skaffe sig en billet.
Selve sceneriet er det mest spændende. Tyrefægtning er fyldt med ceremonier, som tilskuerne går vældig op i. Der bues og piftes, når man er utilfreds og der råbes olé, og viftes med hvide tørklæder når det går godt.
Der snakkes meget under fægtningen. Der var seks kampe på programmet. Da jeg havde set to synes jeg egentlig det var nok. Alle kampe forløb efter samme mønster og vi ved jo godt hvem der vinder i den sidste ende. På et tidspunkt synes jeg det kunne være helt spændende, hvis der skete noget uventet voldsomt – men det udeblev. Jeg fik meget tid til at gå med at iagttage publikum, som gik meget op i det hvis ikke man var turist. Det hele sluttede efter 2½ time uden pauser.
På hjemturen så jeg så Madrid i aftenbelysning og det var flot. Masser af mennesker var på gaden.
I dag har været hjemmedag på pladsen med tøjvask og hygge. I morgen går turen videre mod Barcelona. Temperaturen her i dag og de sidste dage har været omkring 25 grader.

MADRID ER BARE SUPER

Vejret var skiftende i dag, men jeg skulle ud og sikre mig en billet til tyrefægtning i morgen. Det blev ikke første række, men godt oppe bagved.
Jeg havde taget hundene med. Det er stadigt mit mål at det bliver en lille børnebog til mine børnebørn. Den skal have titlen: CHILI OG MALOU PÅ EVENTYR. I dag kom de virkelig på arbejde. Jeg havde bestemt mig for at skulle se CRYSTAL PALADSET i Madrid Parken. Og det gode vejr havde lokket hele Madrids befolkning der ind. Så det blev rigtigt sjov at gå der med Chili og Malou. Rigtigt mange skulle klappe, fotografere eller fotograferes med dem. Det var faktisk meget sjovt for man kommer til at snakke med nogle tilfældige mennesker, der skal høre hvor vi kommer fra osv.
Parken ligger ved PLAZA DE LA INDEPENDENCIA, med en flot ”port”
Jeg var også en tur ude ved Plaza de ESPA’NA. Hvor der er en flot obeliks. Foran ridder Don Quijote på sin hest Rosinante, mens den tykke Sancho Panza trasker af sted ved siden af på sit æsel. Kan det blive mere spansk?
I morgen skal jeg endnu en tur rundt i Madrid, men måske hedder det også vaskedag.

MADRID

Der bor 3 millioner mennesker i Madrid. Trafikken er vild og intens, man skal have et øje på hver finger, når man skal finde frem til centrum.
Da jeg boede kun ca. 100 kilometer fra Madrid var det ingen sag at køre ind til campingpladsen, som ligger ca. 8 km. fra centrum. Pladsen er udmærket. Et stort område med faste beboer, der har indrettet sig på samme måde, som folk gør i kolonihaverne derhjemme. Blot uden haver. Jeg har oplevet et par gange hvordan spanierne i weekends flytter ud i disse kolonihaver, hvoraf nogle er ganske hyggelige. Og de hygger sig i deres små områder.
Dagen efter min ankomst til pladsen besluttede jeg mig for en tur til centrum, blot for at danne mig et indtryk. Vejret havde dagen før budt på det helt store tordenvejr, men nu tegnede det godt til min tur til byen. Men ak – jeg måtte ud og købe en paraply, selvom jeg har et par stykker med. Nåh, ja den kostede 5 euro.
Som skrevet i indledningen trafikken er voldsom og der er ingen nåde. Er man ikke hurtig skal man nok få det at høre. Og jeg har opdaget at vores hvide nummerplader forveksles let med de spanske, og det gør det jo ikke bedre.
Det blev til 6 timer med at slentre rundt i det gamle Madrid, som er stærk præget af flotte gamle bygninger, med masser af pynt. Et hovedposthus større end vores rådhus. En kæmpe Cathedral og et kongeligt palads som vores Amalienborg ikke kan måle sig med. Og Plaza Mayor – en firkantet plads med buegange rundt. Her har historien virkelig udfoldet sig. Pladsen er blevet brugt til tyrefægtning, men endnu værre det var her inkvisitionens rettergang foregik. Havde man ikke denne rette tro og ville man ikke afsværge den man havde efter eventuelle frygtelige pinsler, ja, så blev man henrettet, medens folk så på – enten ved hængning eller på bålet.
På Plaza del Sol, der desværre er gravet op i øjeblikket står Madrid vartegn: En bronzebjørn der spiser af jordbærtræet. En sjov lille figur. På toppen af en af bygningerne er en gammel neonreklame: TIO PEPE. Det er et gammelt sherrymærke. Den vil man ikke fjerne – den hører til pladsen.
Foran en kæmpebygning, som er byens postkontor står en vandkunst der forestiller En græsk-romersk frugtbarhedsgudinde der står på en vogn, der trækkes af løver.
Midt et mylderet er der dejlige grønne områder.
De næste par dage skal jeg videre rundt i midtbyen og der er jo også et museum, jeg skal besøge. Jeg skal se Picassos Guernica.
Mandag aften skal jeg til tyrefægtning.
Og i dag Pinselørdag blev aftenen fejret med et bedre måltid. Store pillerejer, jordbær og godt brød. Og lidt champagne.

PS: jeg er blevet klippet i dag. Det gik stærkt og jeg er glad for at jeg ikke skal være hjemme i morgen. Men det var billigt, 13.50 euro.

PÅ VEJ MOD MADRID

På vej til Madrid besluttede jeg mig for 10 kilometer før grænsen at dreje fra for at køre til byen: CAMPO MAIOR. En lille by med kun 8000 indbyggere. Byen har en fæstning som så mange andre portugisiske byer, men denne by har inde bag murerne et kapel som jeg lige skulle se. Kapellets vægge og loft er beklædt med hundredvis af menneskekranier og knogler. Fra loftet og på væggene hænger hele skeletter. Kapellet blev ”møbleret” i 1732 efter et ammunitionsdepot sprang i luften og dræbte 75% af byens befolkning.
Desværre var kapellet lukket, men jeg kan levende forestille mig hvad jeg ikke så. MEN derimod så jeg i denne by en fattigdom, som jeg ikke havde set før. Folk boede i forhold som ikke kan beskrives. Der bor en familie e hver af de huller der på det ene billede. Men byen levede højt på indtægten fra kapellet, for der var fine springvand rundt omkring i den lille by, som sagtens kunne udkonkurrere springvandet på Store Torv i Århus. Måske skulle pengene i denne by bruges anderledes! Men jeg så nogle glade børn i den lokale skole, så helt galt er det vel ikke.
Efter ca. 600 kilometer besluttede jeg mig for at stoppe for at nyde aftenen. Hele dagen havde temperaturen været omkring 32 grader og himlen havde været næsten skyfri. Men ikke lang tid efter jeg havde parkeret camping- vognen begyndte det at buldre og lyne. Og ganske rigtigt et voldsomt uvejr begyndte.
Med hagl så store som vagtelæg og regn. Regnen fortsatte hele natten.
Næste morgen gik turen i silende regn de sidste 100 km. til Madrid, hvor jeg har fundet en ganske udmærket plads. Der har været lidt sol i dag, men netop nu regner det igen. I TV kan jeg se at der er store oversvømmelser i nabolaget og i Madrid. De betegner det som en katastrofe, som de aldrig har oplevet før. Med mudder i gaderne og i kældre.
Nå! jeg må klæde mig på til regnvejr og besøge Madrid alligevel.

LISSABON

Lissabon er et underligt møde efter jeg har været i PORTO. I første omgang faldt jeg ikke for byen, men efter at have været der i 2 hele dage er det gået op for mig, - at jeg er i en unik hovedstad. En venlig hovedstad med slidte hus, stejle brostensgader, skopudsere, tiggere, vasketøj, store palæer, kæmpe pladser med statuer, springvand og så masser af ultramoderne byggeri – godt blandet med alt det gamle. Store indkøbscentre og masser af fine små forretninger. OG så sporvogne i alverdens afskygninger. Helt moderne og ældgamle i skøn forening. Men der er også biler – masser af biler, og der tages ikke hensyn når der parkeres.
I 1998 var Lissabon vært for EXPO udstillingen – det er der blevet en hel bydel ud af. Her ses alle former for moderne bygninger og her holder de store verdensfirmaer til. Jeg var meget optaget af denne del af byen, hvor arkitekter fra hele verden har slået sig løs.
Jeg tog en sightseeing bus for at komme rundt i første omgang. Men for at opleve skal man gå. Op og ned af stejle snævre gader og flotte boulevarder. Så jeg var godt øm i fødderne de to dage.
Jeg så blandt andet den berømte og meget besøgte gamle café: A BRASILIRA, hvor kunstnere i årevis er kommet.
Den gamle banegård, som ikke er i brug mere. Facaden er som mange af Lissabons bygninger fantastisk smuk. Denne bygning har hesteskoformede indgangspartier i manuelinsk stil, som er en overgangsstil fra gotik til renæssance. En efter min smag noget overlæsset stil.
Der er 2 flotte broer over floden TEJO. Den ene er i ny stil og kan minde lidt om vores Storebæltsbro. Den anden er en hængebro og MEGET inspireret af Golden Gate Bridge i San Francisco. Da jeg har set den ”ægte” bro, må man sige at efterligningen er ganske god. Den er længere men det gør den egentlig flottere. På den anden side af floden står en Kristus figur, som skal være en pendant til den der er i Rio de Janeiro.
Længere ude af langs floden er et imponerende monument for Henrik Søfareren og de store opdagelsesrejser, som udgik fra dette sted.
Der er to steder i Lissabon man kommer tæt på. Det gamle arbejderkvarter: BAIRRO ALTA. Det var spændende at gå rundt her. Der er stadig store vægmalerier for de socialismen sejr. Snævre gyder med små butikker, gamle huse, smedejernsaltaner og vasketøj på snore udenpå husene.
Det andet kvarter er: ALFAMA. Stejle gader som man let farer vild i. Her er lidt mere pudsenusset, med blomsterkrukker, kakkelfacader og hyggelige barer
Og så var jeg naturligvis inde i op til flere kirker, som jo er betagende smukke, men som jeg desværre ikke kan gengive på foto.
Jeg bor på en campingplads ca. 20 minutters kørsel fra Lissabons centrum så jeg har været over begge broer og på den måde nærmet mig byen, som ifølge bogen er bygget på syv høje ligesom Rom.
Lissabon er det sydligste jeg kommer på denne tur. Den er efter planen vendepunktet. Nu går det mod MADRID og langsomt hjemad.

DER ER DEJLIGT I PORTUGAL

Portugal er helt anderledes end Spanien. Folk er meget mere smilende og venlige .Husene er velholdte og der er en dejlig fred overalt. Man tager sig god tid og bliver i hvert fald ikke stressede, men er med imødekommende. Trods en massiv turiststrøm lader de sig ikke gå på, men lever deres sædvanlige liv.
Jeg bor lidt udenfor byen NAZARÈ, Portugals mest berømte fiskerby. Den bor kun omkring 13.000 mennesker. Selv om byen fyldes med turister går de gamle koner stadig rundt i sort tøj – tykke nederdele med mange underskørter, uldne sokker, store forklæder og alt for små tøfler. Jeg så dem mange steder også selv om de ikke var på arbejde med at rense fisk og lægge dem til tørre. Mændene går også sortklædt og alle har en sort uldhue på.
Jeg har også været i ÓBIDOS. En lille fæstningsby fra 1400 tallet. Byen er en sjældenhed er fredet af UNESCO. Alligevel synes jeg at meget af byen er blevet for turistet, men souvenirbutikkerne er dog helt specielle da de hver har sit særpræg. Jeg fandt en lille restaurant, hvor kokken tilberedte maden på åben ild uden for på et ildsted indbygget i muren.
I byen var der bryllup i den gamle kirke og jeg mødte flere par som var blevet gift. De gik medet en lille rulle med rød sløjfe – et bryllupspapir.
Vejret er meget skiftende: I går var den varmeste dag jeg har oplevet endnu og i dag er der overskyet, men alligevel over 20 grader.