11.979,5 KILOMETER

Rejsen er slut, men oplevelsen vil jeg aldrig glemme. Mange undrede sig over at jeg ville tage af sted alene sammen med hundene og jeg har også selv været nervøs for, om jeg nu kunne være alene. Nu bagefter vil jeg sige, at det har været en anderledes tur, hvor oplevelsen, eventyret har været det primære. Jeg skulle se noget og viste godt at det sociale ville være savnet. Men jeg har oplevet at jeg meget intenst satte mig ind i de ting, jeg ville se og det giver en anderledes viden om tingene, når man så ser dem. Derfor kan jeg også sige at da jeg rejste fra Barcelona var jeg mæt på oplevelser, og at jeg godt ville hjem og fortælle. Selvom jeg har brugt bloggen er der jo meget andet at fortælle.
At være alene har også været med til at tvinge mig til at være mere udadvendt overfor andre mennesker, hvilket jeg har oplevet som en personlig udvikling, som jeg er meget glad for. Jeg har snakket med hollændere, tyskere, englændere, spanier, kinesere, amerikanere, indere og franskmænd, dels fordi jeg havde hundene med, men også fordi jeg opdagede at det faktisk var sjovt at høre hvad de skulle, og hvorfor de var netop der hvor jeg også var.
Det har været godt med bloggen, fordi jeg skulle samle op på hvad jeg så og oplevede, og fordi jeg gerne ville fortælle hvad jeg lavede. Jeg har naturligvis taget en masse billeder, som jeg når jeg får dem printet ud, gerne vil vise til de der er interesseret. Og jeg skal også i gang med den lille bog til mine børnebørn om Chili og Malou’s campingtur til det sydvestlige Europa.

Men lige nu gælder det familien herhjemme, som synes, at det var spændende, at jeg var af sted, og har bakket op om turen fra det øjeblik jeg begyndte at planlægge den. Hvilket jeg er meget glad og taknemmelig for.

Lidt facts:
Jeg har kørt 11.979,5 kilometer – overnattet på 28 forskellige campingpladser – 7 forskellige lande har jeg rejst i – drukket 36 flasker købe vand (1.5 l.) nydt en flaske rødvin hver dag – købt mindst 100 baguettes – brugt mange penge – har ikke været ude at spise, men selv lavet mad hver dag – brugt 3 poser kaffe – 3 tuber tandpasta – 1½ flaske opvaskemiddel – spist en masse ost – og naturligvis en helt masse mere. Hundene har spist 32 kg hundefoder.

Tak fordi I har fulgt med på bloggen
Ole.

DÅRLIG BETALER ELLER DÅRLIG TDC.

Hjemme og på bloggen igen

Jeg ved ikke hvad TDC tror, men med den begrundelse at min telefon + Vodafonkortet (internetkort) viste et stort forbrug 3000 kr. i april og 8000 kr. i maj lukkede de min telefon 4. Juni – trods aprils måned stod til betaling 6. Juni. Annette har forsøgt alt og fået det svar at det står i kontrakten at de kan spærre en telefon hvis forbruget pludselig stiger.
Derfor kunne jeg ikke komme på bloggen og opdater den for de sidste dage på rejsen. Det er nu gjort efter jeg er kommet hjem.
Men både Annette og jeg oplevede at det faktisk var meget ubehageligt, at man ikke kunne komme i kontakt med hinanden. Franske telefonbokse er ikke på hvert hjørne og de kræver et telekort.
Men det lykkedes da et par gange og sidst i går aftes (13.juni) hvor jeg fortalte at jeg kom hjem ved ca. 22.00 tiden. Jeg var ved Hamburg og synes ikke der var nogen grund til ikke at køre hjem selv om det blev sent. For øvrigt var det træls regnvejr.
Jeg opdater bloggen med et sidste indlæg, hvor jeg runder turen af – måske allerede i morgen.

Det var skønt at være hjemme igen uden uheld og komme hjem til en glad familie, som jeg havde glædet mig til.

I skal da osse have et billede. Da turen startede den 31. marts måtte jeg skrabe is af forruden på bilen. men det har heldigvis stort set været godt vejr unde hele turen og se hvor en pragtfuld have at komme hjem til. Annette er fantastisk.

Og så er sommeren lige begyndt.

METZ

METZ.
Det er efterhånden blevet lidt af en tradition at ferien afsluttes i Metz. En by man aldrig bliver træt af. Pladsen ligger ned til Mosselle floden og det er en rigtig gennemgangslejr. De fleste overnatter blot og kører straks videre næste dag. Men de går glip af en by med masser af kultur. Netop nu er man i gang med at lave Pompidou-Metz son en pendant til det i Paris. Metz er en lille storby, som har det hele. Jeg har taget 2 dage her, for at få gjort de sidste indkøb og gøre mig klar til turen hjemover. En enkelt overnatning og jeg er hjemme 14. juni sidst på eftermiddagen.
Jeg skal nok lave en side når jeg kommer hjem, hvor jeg vil runde eventyret af.

"HJEMME I FRANKRIG"

3 skønne varme dage på en rigtig fransk campingplads.
Pladens ligger ved søen Lac dÓrient tæt ved en lille gammel by Geraudot. Det var tredje gang jeg var der. Her forstår man ikke et ord engelsk, men campingfatter snakker med en især nu hvor jeg skulle være der mere end en nat og så kunde han kende mig, når jeg gik tur med hundene. Og der er virkelig fine muligheder for at gå tur. Der er skov, strand og marker. Som noget særligt hyggeligt kommer bageren hver morgen kl. 8.30 i sin bil og vækker os ved at dytte. Så er det op og ud med morgenhår og i badekåbe og få købt baguettes. Både hundene og jeg trængte til at slappe af efter 2 hårde køredage. En anden grund er, at byen TROYES ligger ca. 25 km fra pladsen. Troyes er en meget gammel by med masser af bindingsværk, og meget hyggelig med smalle gader. Oprindelig var byen hovedstaden i champagneområdet, men det er nu flyttet længere nordpå til Epernay og Reims. Det blev naturligvis til en tur til Troyes, der for øvrigt også har et af Europas største Outlet, med rigtig mange af de kendte mærker repræsenteret.
Det var tre rigtig dejlige dage.

VERDENS HØJSTE BRO

Kl.11.06 tilbage i Frankrig.
Jeg tog motorvejen da mit første mål var den nye bro ved Millau. Broen er verdens højeste ca. 750 meter over jorden. Den går fra en bjergtop til en anden. Det var noget særligt at køre over den. Jeg følte mig næsten som at være ude at flyve alting under mig var meget småt. Selve broen er et stykke imponerende bygningsværk. Hvor de 5 bærende tårne næsten står som kæmpemæssige sejl, når man nærmer sig broen. Heldigvis har de lavet et meget flot informationscenter lige ved broen. Her har man mulighed for at studere bygningen, samt nok det mest spændende at gå op til en udsigtsplads i samme højde som broen og tæt på, så man virkelig kan danne sig et indtryk af den.
Efter dette stop fortsatte jeg mod Clermont –Ferrand og ca. 40 km før kørte jeg ind på en lille plads, som nogle meget unge mennesker havde overtaget. Og det havde gjort flot. Der var en hyggelig stemning og et meget flot område med legeplads og swimmingpool. Bagerst på pladsen var der ned gang til en forholdsvis bred flod med masser af rivende strøm..
Næste dag skulle der køres endnu 450 kilometer op til en lille plads hvor vi har været et par gange.

DALI- MUSEET OG SIDSTE AFTEN I SPANIEN

En del af loftet i Dalis soveværelse

Jeg kom tidligt fra Barcelona og undgik derfor det store mylder. Da jeg ankom til byen FIGUERES lykkedes det mig at få en parkeringsplads til både bil og campingvogn på en busholdeplads. Selvfølgelig mod betaling som altid i Spanien. TEATRO-MUSEO DALI hedder museet og er Spaniens mest besøgte museum efter PRADO i Madrid. Teater, ja Dali har selv indrettet det i byens gamle teater, deraf navnet. Især to afdelinger er særlig spændende. Selve forhallen med Regn-Taxa – en gamle flot amerikaner bil der er en slags fontæne med en frodig kvinde på taget. Det rum hvor han er begravet i er et MAE WEST rum med store røde læber som når man ser det på en bestemt måde kan ligne et stort ansigt. Dali er født i byen og døde der i 1989.
Jeg havde set frem til at skulle se en lille del, godt nok ikke den mest berømte del, af COSTA BRAVA kysten. Jeg havde derfor valgt en campingplads ude ved vandet. Men da det begyndte at regne ret kraftigt sidst på eftermiddagen gik det lidt i vasken. For da regnen var stoppet og jeg begav mig til stranden var der ingen liv i strandbarerne og i de små byer. Jeg kan sagtens forestille mig hvordan det ser ud en højsommeraften – men det var det ikke i dag.

KUNST, SPORT OG LA RAMBLAS - BARCELONA

Det var underligt at komme ind til Barcelona efter at jeg et par dage før have været i MADRID. Madrid var storbyen med det, det indebærer. Stort , smukt og brede boulevarder. BARCELONA er især præget af tre ting. LA RAMBLAS, der siges at være den mest kendte gade i Spanien. Her er masser af mennesker altid. Boder med alt verdens tingeltangel, blomster og såmænd også fuglehandel. Her er gadegøglere og mange af de ”levende” figurer. Hele gaden har træer på midterrabatten, hvor man går. Bygningerne langs gaden har et par sjove bygninger, men det er alleen der er spændende, og som også har cafeer og bladkiosker. I den ene ende ved havnen står en søjle hvorfra Columbus skuer ud over havnen og i den anden ende ligger Plaza de Catalunya med springvand og park. Jeg fandt en bygning som tidligere havde været beboet af en paraplyfabrikant.
Byen også sportens by. I 1992 blev olympiaden holdt i Barcelona. På ”bjerget” MONTJUIC, hvor det gamle stadion blev udbygget, og der blev opført flere sportsanlæg, som man er meget stolte af. Og man skal vel heller ikke glemme at Barcelona har et af verdens bedste fodboldhold og håndboldhold.
KUNST præger byen meget og den er værd at se på. En hel bydel er meget præget af Antoni Gaudi. Mest kendt er nok den aldrig fuldførte Chatedral; SAGRADA FAMILIA. Man restaurerer og bygger videre den dag i dag. Kirken er meget særpræget, men typisk for hans værker. Mange detaljer og skæve vinkler osv. Kirken har 12 spir – et for hver apostel. Gaudi levede på byggepladsen som eneboer i 16 år indtil han dødede i 1926. Jeg så naturligvis også CASA MILÀ – et helt boligkompleks med buer og udsmykning. Jeg var indvendig en af de andre boliger, hvor det indre, selv elevatoren er præget af hans stil. En hel park er hans værk: Parc Güell. Gaudi blev bedt om at lave en park af en greve ved navn Hüell, og man må sige at GAUDI virkelig har taget opgaven til sig. Jeg synes det var meget stemningsfyldt at være der sidst på dagen, men stadig masser af mennesker.

På en lille gade så jeg en hel gade fyldt med skulpturer. Jeg kendte stilen og jeg tror, at det er den samme kunstner som har lavet figuren på Pustervig i Århus.
Men det er ikke kun Gaudi og hans ligesindede der præger byen. Her er også Miró, på Ramblas og i en park. Også Picasso støder man på med kæmpeskulpturen ved havnen og et helt museum kun med hans værker.

Der er flere parker i BARCELONA.

Ved indgangen til Parc de CIUTADELLA og PARC ZOOLOGIC står en triumfbue og i parken med flotte lygtepæle er et kunstmuseum en del af parken. Men der også en sø med udlejning af robåde. Folk holder til i parken. der var selvbestaltet underholdning og mange nød bare det gode vejr og slappede af. I den ene del af parken ligger indgangen til ZOO.

Fra parken kommer man til banegården, med massivt sikkerhedskontrol. Jeg skulle for at tage et par billeder visiteres som i en lufthavn.

Barcelonas Cathedral er desværre for øjeblikket pakket ind i et stillads, så den er ikke så spændende. Men på pladsen udenfor så jeg en masse tilfældige mennesker danne rundkreds og danse en folkedans. Jeg har læst et sted at den skulle være meget sværere end det ser ud til. Og jeg tror ikke at danskere sådan tilfældigt ville gå ind i en folkedans evt. på Store Torv. Men det virkede helt naturligt og spontant her i Barcelona.

Jeg synes stemningen i Barcelona er mere hektisk end i Madrid. Jeg holdt lidt mere fast i min taske og var meget opmærkson hvor jeg gik.

Jeg tog ikke sightseeing bussen. Jeg gik rundt, og det betød at jeg i går nærmest følte mig slidt ned til knæene, da jeg kom hjem kl. halv ni om aftenen. Man oplever på en anden måde på når man går, men det var varmt ca. 28 grader.
Jeg har nu været i Barcelona tre gange fra morgen til aften, og rejser nok videre mod DALI museet i Figueres i morgen.

Jeg kan mærke at jeg er ved at være mæt af oplevelser og glæder mig til at komme til Frankrig, hvor jeg ikke rigtigt har noget på programmet, men selvfølgelig nyde det og tage den med ro.

Den eneste plan jeg har er, at jeg skal køre over verdens højeste bro, som blev indviet sidste år. Den går fra en bjergtop til en anden på motorvejen mellem Montpellier og Millau.