Tuesday, June 5, 2007

KUNST, SPORT OG LA RAMBLAS - BARCELONA
































































































Det var underligt at komme ind til Barcelona efter at jeg et par dage før have været i MADRID. Madrid var storbyen med det, det indebærer. Stort , smukt og brede boulevarder. BARCELONA er især præget af tre ting. LA RAMBLAS, der siges at være den mest kendte gade i Spanien. Her er masser af mennesker altid. Boder med alt verdens tingeltangel, blomster og såmænd også fuglehandel. Her er gadegøglere og mange af de ”levende” figurer. Hele gaden har træer på midterrabatten, hvor man går. Bygningerne langs gaden har et par sjove bygninger, men det er alleen der er spændende, og som også har cafeer og bladkiosker. I den ene ende ved havnen står en søjle hvorfra Columbus skuer ud over havnen og i den anden ende ligger Plaza de Catalunya med springvand og park. Jeg fandt en bygning som tidligere havde været beboet af en paraplyfabrikant.
Byen også sportens by. I 1992 blev olympiaden holdt i Barcelona. På ”bjerget” MONTJUIC, hvor det gamle stadion blev udbygget, og der blev opført flere sportsanlæg, som man er meget stolte af. Og man skal vel heller ikke glemme at Barcelona har et af verdens bedste fodboldhold og håndboldhold.
KUNST præger byen meget og den er værd at se på. En hel bydel er meget præget af Antoni Gaudi. Mest kendt er nok den aldrig fuldførte Chatedral; SAGRADA FAMILIA. Man restaurerer og bygger videre den dag i dag. Kirken er meget særpræget, men typisk for hans værker. Mange detaljer og skæve vinkler osv. Kirken har 12 spir – et for hver apostel. Gaudi levede på byggepladsen som eneboer i 16 år indtil han dødede i 1926. Jeg så naturligvis også CASA MILÀ – et helt boligkompleks med buer og udsmykning. Jeg var indvendig en af de andre boliger, hvor det indre, selv elevatoren er præget af hans stil. En hel park er hans værk: Parc Güell. Gaudi blev bedt om at lave en park af en greve ved navn Hüell, og man må sige at GAUDI virkelig har taget opgaven til sig. Jeg synes det var meget stemningsfyldt at være der sidst på dagen, men stadig masser af mennesker.
På en lille gade så jeg en hel gade fyldt med skulpturer. Jeg kendte stilen og jeg tror, at det er den samme kunstner som har lavet figuren på Pustervig i Århus.
Men det er ikke kun Gaudi og hans ligesindede der præger byen. Her er også Miró, på Ramblas og i en park. Også Picasso støder man på med kæmpeskulpturen ved havnen og et helt museum kun med hans værker.

Der er flere parker i BARCELONA.
Ved indgangen til Parc de CIUTADELLA og PARC ZOOLOGIC står en triumfbue og i parken med flotte lygtepæle er et kunstmuseum en del af parken. Men der også en sø med udlejning af robåde. Folk holder til i parken. der var selvbestaltet underholdning og mange nød bare det gode vejr og slappede af. I den ene del af parken ligger indgangen til ZOO.
Fra parken kommer man til banegården, med massivt sikkerhedskontrol. Jeg skulle for at tage et par billeder visiteres som i en lufthavn.

Barcelonas Cathedral er desværre for øjeblikket pakket ind i et stillads, så den er ikke så spændende. Men på pladsen udenfor så jeg en masse tilfældige mennesker danne rundkreds og danse en folkedans. Jeg har læst et sted at den skulle være meget sværere end det ser ud til. Og jeg tror ikke at danskere sådan tilfældigt ville gå ind i en folkedans evt. på Store Torv. Men det virkede helt naturligt og spontant her i Barcelona.

Jeg synes stemningen i Barcelona er mere hektisk end i Madrid. Jeg holdt lidt mere fast i min taske og var meget opmærkson hvor jeg gik.
Jeg tog ikke sightseeing bussen. Jeg gik rundt, og det betød at jeg i går nærmest følte mig slidt ned til knæene, da jeg kom hjem kl. halv ni om aftenen. Man oplever på en anden måde på når man går, men det var varmt ca. 28 grader.
Jeg har nu været i Barcelona tre gange fra morgen til aften, og rejser nok videre mod DALI museet i Figueres i morgen.
Jeg kan mærke at jeg er ved at være mæt af oplevelser og glæder mig til at komme til Frankrig, hvor jeg ikke rigtigt har noget på programmet, men selvfølgelig nyde det og tage den med ro.
Den eneste plan jeg har er, at jeg skal køre over verdens højeste bro, som blev indviet sidste år. Den går fra en bjergtop til en anden på motorvejen mellem Montpellier og Millau.

1 comment:

Anonymous said...

Kære Ole

Rigtig god tur hjem. Vi ses den 6. juli, det har Annette bestemt.
Skal hilse fra Elisabeth.
Ses - Ole Steen